
Medlemskort hos FDM giver dig adgang til mange rabataftaler i Danmark og udlandet. På ArcEurope [1] kan du se en hel oversigt over, hvor i verden du kan få rabat, hvis du melder dig ind i FDM eller allerede er medlem.
Medlemskort med rabat
Show your Card! er sammenslutningen af bilklubber i Europa, som tilbyder rabataftaler til hinandens medlemmer – så uanset hvor du rejser hen i Europa, er der penge at spare på seværdigheder, overnatning, citycards og meget mere. Når du er i udlandet skal du kigge efter logoet "Show your Card!". Vis dit FDM medlemskort og få rabat, de steder der viser logoet.
Rejser du i USA og Canada kigger du efter logoet Show Your Card & Save, som fungerer på samme måde. Vil du se alle rabatsteder i USA, skal du finde dem på den amerikanske bilklub AAA [2].