Opdateret den 19/3/10 kl 13:57 af FDM
Velkommen til kørelærernes side på YOUNG FDM
Her finder du al den information, du behøver, for at kunne tilbyde dine køreskoleelever mellem 17 og 24 år et medlemskab af YOUNG FDM med de mange fordele og rabatter der findes.
Sådan opretter du elever i YOUNG FDM
Første gang du skal oprette nye køreskoleelever på YOUNG FDM, skal du sende en mail til kampagneafdeling@fdm.dk, her skal du oplyse at du er DK-U kørerlærer, dit navn, adresse og dit CVR nummer.
Herefter sender vi dig en mail med instrukser på, hvordan du logger dig på, og dit log-in til siden.
Efterfølgende kan du tilføje hjemmesiden til dine favoritter – eller bogmærke siden, hvorefter du kan logge dig på direkte, når du skal oprette elever.
Markedsføringsmateriale
Dette materiale er til brug i din køreskole. Vi ser gerne at materialet bruges i dit teorilokale og i informationsmaterialet til dine nye og kommende køreskoleelever. Du kan udprinte de to pdf-filer. Du kan altid få tilsendt mere materiale ved at sende en mail til kampagneafdeling@fdm.dk. Husk at oplyse dit navn og den adresse hvortil vi skal sende materialet.
Download plakat
Download flyer med indmeldelseskupon
www.YOUNGFDM.dk
Forudsætningen for brug af marketingmaterialet er:
at der på din hjemmeside er en særskilt side om YOUNG FDM med det indhold som FDM har tilsendt.
at du indsætter nedenstående link - og meget gerne i bunden af siden. Brug følgende link:
<a href=”http://www.youngfdm.dk”>Sådan køber du bil med YOUNG FDM</a>
Det er vigtigt at du indsætter det præcist - og ikke som et f.eks. java link
at der løbende tegnes medlemskaber til YOUNG FDM
at YOUNG FDM ikke fremstår som anbefaler af køreskolen
Fordelskort
I dit introduktionsbrev fik du et fordelskort. Det giver dig som kørerlærer nogle fordele hos FDM:
Bilsyn
Som DK-U kørelærer og som tilmeldt Young FDM, vil du kunne få synet din bil til 385 kr.
Du skal altid huske dit fordelskort, for at kunne få denne rabat. Den normale pris for bilsyn er 490 kr. Du sparer altså 105 kr.
Du kan også få testet din bil hos FDM. Når du skal have testet din bil, betaler du samme pris som FDMs medlemmer. Du kan altid på hjemmesiden se de aktuelle priser. Husk dit fordelskort, for at du kan få din rabat.
Når du booker syn og test af din bil, skal du altid aftale tid i forvejen.
Autohjælp
Du kan med fordel tegne medlemskab og autohjælp for 699 kr.
Meld dig ind her
Er du allerede medlem af FDM, koster autohjælp kun 365 kr. om året
Tilmeld dig FDM vejhjælp her
Syn
Når du booker syn og test af din bil, skal du altid aftale tid i forvejen.
Du booker tid til syn her
Du kan også få testet din bil hos FDM – book her
Du skal medbringe dit DK-U kundenummer ved syn og test. Så opnår du din tilbudspris som DK-U medlem.
Lokal presse
- Du må ikke lave pressemeddelelser om YOUNG FDM. Ved henvendelser fra journalister omkring YOUNG FDM konceptet, skal der henvises til FDMs pressetelefon på 4527 0967 eller på mail presse@fdm.dk.
Deltag i vores Le Mans konkurrence
Konkurrencen er kun for DK-U medlemmer. Du kan vinde 3x2 billetter til Le Mans med FDM. Jo hurtigere du registrerer dine medlemmer, jo større chancer har du for at kunne deltage i Le Mans til juni. Vi trækker lod om 2 billetter hver måned i februar, marts og april blandt de kørelærer, der har registreret medlemmer på YOUNG FDM.
Ikke nok med at du kan komme til Le Mans, du vil også opleve det spændende liv, der er i FDMs lejr i Le Mans. Vores lejr er stor og har døgnbemanding og døgnservice. Se evt. mere om Le Mans her








